Partnerskabet på valg

Danmark står over for et folketingsvalg, og siden sidste finanslov er der vendt op og ned på den arabiske verden. Nyhedsbrevet tager temperaturen på de forskellige politiske partiers holdninger til og visioner med Partnerskab for Dialog og Reform.

”Vi skal spille en rolle i forhold til at de arabiske forår bliver en arabisk sommer.” Ordene er Michael Aastrup Jensens, udenrigsordfører for Venstre, men i det store hele er han helt på linie med andre af de partier, der hele tiden har bakket op om Partnerskab for Dialog og Reform.

Bølgen af demokratiske revolutioner og opstande i den arabiske verden har blot øget behovet og relevansen for støtte til og samarbejde med civilsamfundet.

”Den voldsomme folkelige bevægelse er et ekstra godt argument,” siger tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft fra Socialdemokraterne. Også den konservative udenrigsordfører Naser Khader erklærer sig som ”en stor tilhænger af initiativet.”

For kritikerne i Dansk Folkeparti har de demokratiske opstande til gengæld ikke ændret noget.

”Jeg tvivler på det arabiske forår. Jeg tror ikke på det,” siger partiets udenrigsordfører Søren Espersen. Han mener ikke, der er sket nogle grundlæggende ændringer i den måde systemet fungerer på. ”I Egypten er det eneste, der er sket, at Mubarak er på sygehuset,” siger han.

Og med undtagelse af støtten til israelsk-arabiske dialogprojekter, så mener han ikke, at partnerskabet gør nogen nytte. ”Vi tror ikke på det øvrige. Vi vil gerne spare det væk,” siger han.

Vilje til flere midler

Men regeringens støtteparti står temmelig alene med sin kritik af partnerskabet. For de andre er det udvidelse og ikke nedskæring, der er på dagsordenen.

”Vi har en gruppebeslutning om at initiativet skal udvides til flere lande – dem der er kommet af med diktatorerne. Midlerne skal fordobles,” siger Naser Khader. Foreløbig drejer det sig om Egypten, Tunesien og den oprørskontrollerede del af Libyen. Hverken Venstre eller Socialdemokraterne har lagt sig fast på beløb, men Mogens Lykketoft peger på de halvanden milliard, som skal spares på forsvaret.

”Nogle af dem skal bruges på en bredere sikkerhedspolitisk indsats. Det gælder alle tiltag som kan konsolidere de demokratiske revolutioner,” siger Mogens Lykketoft. Og mens Michael Aastrup Jensen ikke er enig i finansieringen, så er han enig med socialdemokraten om formålet. ”Det her, det er sikkerhedspolitik,” siger han.

”I lande i regionen er der kræfter der ser Danmark som mål. Det er med til at gøre Danmark sikrere, hvis vi får sikret stabiliteten.”

Nye prioriteringer

Samtidig med en styrkelse lægger ordførerne også op til en ændret vægtning af partnerskabet. Både Naser Khader og Michael Aastrup Jensen har især fokus på uafhængige organisationer og partier.

”Vi skal satse på at opbygge den politiske infrastruktur. Alle de organisationer, der kan spille en rolle som alternativ. De higer efter den rolle. Vi kan vise dem best practice, har allerede erfaring i området og vi har noget at byde på,” siger Michael Aastrup Jensen.”

Men der er også et arbejde i forhold til medier og underprivilegerede grupper som køn og alder, som er et stort problem. I mange af de her lande har unge svært ved at komme til orde.”

Naser Khader nævner blandt andet den fri forskning, som et andet felt, han gerne vil styrke, og støtte til tortur- og voldtægtsofre, blandt andet i konflikten i Libyen. Samtidig er flere af politikerne inde på, at PDR, Frihedsfonden og Institut for Flerpartisamarbejde skal tænkes bedre sammen.

For alle – undtaget Broderskabet

Michael Aastrup Jensen peger også på den svære balancegang i forhold til de forskellige islamistiske bevægelser, der kommer til at spille en rolle i valg og parlamenter fremover.

”Vi vælger ikke side. Vi støtter alle – men ikke de ekstreme. De må bekende sig til parlamentarisk system og ytringsfrihed, og jeg vil også have meget svært ved at se hvordan man kan støtte f.eks.

Det Muslimske Broderskab,” siger han. Netop politiske kræfter som broderskabet er et af hovedargumenterne for at trække sig ud, mener Søren Espersen.

”Jeg tager det ikke alvorligt når Det Muslimske Broderskab råber på demokrati. Jeg ved man har andre hensigter,” siger han. ”Der er andre, men jeg mener, man har meget lille chance for at vinde de opgør, og man skal holde sig væk.” siger han og nævner et besøg hos nye medier i Benghazi for nylig.”

De skildrede Gaddafi som zionist og amerikanerhåndlanger, præcis som Gaddafi har gjort med sine modstandere. Det var hele stilen. Fortvivlende at se og håbløst,” siger han.

Men blandt de andre er der altså enighed om, at demokratiopbygningen skal styrkes. Samtidig så er der ingen af de tre, der vil smide nogen af de gamle satsninger som Dialog og Kultur helt ud.

”Meget at det arbejde, man har gjort, er udmærket. Alle overskrifter har jo også noget med demokrati at gøre,” siger Mogens Lykketoft og nævner behovet for interkulturel og interreligiøs dialog.

Naser Khader synes kultur hører lidt til et overskudssamfund, men nævner alligevel C:ntacts og CKUs teaterprojekt i flygtningelejre i Jordan, som har givet underpriviligerede unge en stemme. ”Jeg er imponeret over de unge der optrådte,” siger han.

Til gengæld synes han man skal være lidt mere kræsen ikke bare inden for kulturprojekterne, og nævner et andet af de projekter han så, som han mener mest rettede sig mod middelklassens kvinder.

Opbakning til israels-arabisk indsats

I Dansk Folkeparti erkender Søren Espersen, at han er ret alene med sin modstand mod partnerskabet – også blandt hans sædvanlige samarbejdspartnere.

”Der har været en stor vilje fra V og K. Vi prøver i stedet at spore det ind på, hvor det har effekt,” siger han og mener dermed den støtte til israelsk-arabiske dialogprojekter, som han fik afsat en del af midlerne til ved sidste finanslov.

”Hver gang der er samarbejde mellem Israel og arabere skal det støttes,” siger han, og kalder den israelsk-arabiske konflikt for regionens grundlæggende problem. Og faktisk er hverken Mogens Lykketoft eller Michael Aastrup Jensen helt uenige.

”Jeg er enig i at Israel også hører med, men der sker ingen fremskridt,” siger Michael Aastrup Jensen. Så nye midler skal umiddelbart et andet sted hen. ”Lad os flytte pengene hen, hvor der er grøde i det, så de ikke er spildt. Der hvor vi er, der gør vi en forskel – og den kunne være større,” siger han. Også Mogens Lykketoft er forsigtigt positiv.

”Der kan være grund til at understøtte dialogen mellem en alt for svag fredsfløj i Israel og forskellige arabiske partnere,” siger han. Samtidig holder han dog også Dansk Folkeparti ud i meget strakt arm.

”Jeg er bange for, at DF ikke synes, det er helt de samme, vi skal samarbejde med,” konstaterer han tørt.