Personlig sikkerhed i fokus på fabriksgulvet i Egypten

Har man befundet sig i Kairos trafik, ved man, at kulturen for personlig sikkerhed i Egypten kan være til at overse. Det gør sig også gældende på mange af landets arbejdspladser, men det forsøger dedikerede virksomhedsledere nu at lave om på ved at lægge vægt på fysisk og personlig sikkerhed gennem social dialog.

“Skal vi virkelig have alt det på? Vi kommer til at ligne astronauter?”

Sådan jokede medarbejderne på den egyptiske metalfabrik Arab Mechanical Engineers (AME), da ledelsen hængte plakater op på væggene med instruktioner til, hvilket sikkerhedsudstyr, de skulle have på, mens de udførte det fysisk krævende arbejde med at svejse, presse og løfte stål og metal i fabrikkens store haller i industribyen Badr City en times kørsel udenfor hovedstaden Kairo.

Men efter et par år er tonen nu en helt anden:

“Nu kommer de hen og beder om en ny, hvis deres handske er gået i stykker. Sådan var det ikke før,” forklarer Mahmoud Zaki, der har arbejdet i AMEs fabrikshaller i 26 år.

Mahmoud Zaki er en del af virksomhedens arbejdsmiljøudvalg, der blev oprettet for et par år siden, da AMEs ledelse besluttede, at de ville forsøge at forbedre både den sociale dialog mellem ledelse og medarbejdere samt den fysiske sikkerhed nede i fabrikshallerne. Derfor består komiteen både topledelse og af fabriksarbejdere.

En sikker arbejdsplads er i alles favør

“Før skældte vi ud og trak folk i løn, men det gik hurtigt op for os, at vi måtte starte et helt andet sted, nemlig ved at gøre medarbejderne bevidste om, hvorfor det er vigtigt for os allesammen, at vi har en sikker og sund arbejdsplads,” siger Hany el-Nabarawy, der sidder i ledelsen hos AME.

Derfor begyndte virksomheden at lave træninger og undervisning for medarbejderne, og det har betydet en ændring i holdningen blandt mændene på gulvet.

“Nu forstår de, at vi ikke forsøger at gøre livet surt for dem med vores regler, men at sikkerhedsforanstaltningerne er til for deres skyld. At vi gør det, fordi vi gerne vil passe på dem og ikke ønsker, at de kommer til skade,” siger Hany el-Nabarawy. Han var sidste år på studietur i Danmark, hvor blandt andet arbejdsmiljø var et af temaerne.

I AMEs fabrikshaller svejses der, der løftes metal og stål, der presses og bankes for at producere blandt andet stilladser og varehylder. Det er tungt, hårdt fysisk arbejde, men de seneste par år, har virksomheden ikke oplevet nogen store ulykker.

“For fem år siden havde vi en medarbejder, der mistede nogle fingre. Siden da har vi sikret alle maskiner og strammet op på vores retningslinjer,” siger Hany.

Ledelsen i AME har sørget for, at de ikke kan skære i budgettet til occupational health and safety. Virksomheden har nemlig besluttet at afsætte 30 procent af det fabrikken tjener på at sælge metal-og stålskrot til arbejdet med at skabe et sikkert og trygt arbejdsmiljø. Foto: Sara Mejlvang Møller

Hver gang der sker selv små ulykker udfylder fabrikslederen i samarbejde med medarbejderne nu et skema, der beskriver hændelsen og årsagen og der udarbejdes forslag til, hvilke ændringer, der skal til for at forhindre, at en lignende ulykke sker igen.

Derudover har AME ansat en person, hvis arbejde udelukkende består i at sikre sig, at arbejdet på fabrikken sker i overenstemmelse med retningslinjerne for sikkerhed på stedet.

11.000 fatale arbejdsulykker om året

FNs Verdensmål nummer 8 består blandt andet i, at alle mennesker skal arbejde under ordentlige forhold.

Det inkluderer naturligvis, at man som medarbejder føler sig sikker på sin arbejdsplads – både fysisk og psykisk. Med midler fra DAPP samarbejder Dansk Industri med partnere i Egypten om blandt andet social dialog, konfliktløsning på arbejdspladsen og ansvarlig virksomhedsdrift.

Ifølge Dansk Industri dør 11.000 mennesker hvert år på grund af fatale arbejdsulykker i Egypten. Derudover vurderer de, at der er et stort mørketal, da særligt små og mellemstore virksomheder sjældent indrapporterer skader.

Dansk Industri vurderer også, at egyptiske virksomheder på grund af arbejdsskader årligt går glip af det, der svarer til 1.400 fuldtidsansatte. Altså har manglende sikkerhed på de egyptiske arbejdspladser store konsekvenser både menneskeligt og økonomisk.

Hos AME var det et besøg fra Federation of Egyptian Industries’ Environmental Compliance Office-afdeling (FEI ECO), der overbeviste Hany og resten af ledelsen om, at sikkerhed, arbejdsmiljø og øget dialog var værd at bruge tid og energi på.

“Close your eyes and walk like an Egyptian”

På 6. sal i en kontorbygning i downtown Kairo sidder Ahmed Kamal Abdel Moneim og hans kollegaer og arbejder på at gøre egyptiske virksomheder grønnere, sikrere og mere mangfoldige. Ahmed er administrerende direktør i FEI ECO.

Det er en del af Ahmeds arbejde at fremme Occupational health and safety (OHS) på landets arbejdspladser, men ifølge ham er det ikke helt ligetil i en egyptisk kontekst.

 “At tænke på sin egen og andres sikkerhed er ganske enkelt ikke en særlig stor del af den egyptiske kultur,” siger han.

Han peger ud ad vinduet mod et ubestemmeligt sted i Kairos hektiske gader.

“Du behøver bare at se på trafikken for at forstå det. Folk holder ikke tilbage for rødt, de kører efter deres egne regler, fodgængerne går over vejen uden at kigge sig for. Det er meget hasarderet.”

“Close your eyes and walk like an Egyptian,” kan man høre egyptere sige til utrænede udenlandske fodgængere, der forsøger at krydse de befærdede veje i Kairos centrum.

“Det er jo den samme mand, der befinder sig i den egyptiske trafik, som man skal forsøge at få til at handle sikkert og forsvarligt på virksomhederne og fabrikkerne. Det er den samme mand, der følger sine egne regler i trafikken, som du vil have til at følge instruktioner og reglementer i virksomhederne,” siger Ahmed.

Tvang og straf har vi prøvet, og det virker ikke. Det, der i stedet skal ske, er, at ledelsen og medarbejderne i de forskellige virksomheder sætter sig ned ved det samme bord og forsøger at nå frem til løsninger, der passer til netop deres arbejdsplads.”

Ahmed Kamal, administrerende direktør i FEI ECO

Derfor ser Ahmed FEI ECOs arbejde med at styrke OHS på virksomhederne, som en omfattende omskoling af den måde egypterne varetager deres egen og andres sikkerhed.

“I årevis har der været instruktioner, regulationer og love, der omhandler sikkerhed på arbejdspladserne. Men det, der virkelig skal forandres, er folks mindset og den generelle kultur.”

“Nu har jeg været i Danmark 19 gange og det slår mig hver gang, når jeg går rundt i København, at så meget er indrettet på en sikker og god måde: Trafikken, restauranterne, den offentlige transport. Jeg tror ikke længere, I tænker over det, og det er dét, der er forskellen. I Egypten skal vi forsøge at få opbygget en helt ny kultur omkring det at holde sig selv og andre sikre og forstå værdien af det,” siger han.

Rejserne til Danmark har inkluderet flere besøg hos FEI ECOs partner Dansk Industri, og her fandt Ahmed og hans kollegaer et redskab, som skulle vise sig nyttigt i deres ambition om netop at skabe mere sikkerhed på de egyptiske arbejdspladser: Social dialog.

“Tvang og straf har vi prøvet, og det virker ikke. Det, der i stedet skal ske, er, at ledelsen og medarbejderne i de forskellige virksomheder sætter sig ned ved det samme bord og forsøger at nå frem til løsninger, der passer til netop deres arbejdsplads,” siger Ahmed.

“Kulturen kan ændres gennem den sociale dialog og derfor er det den, vi forsøger at styrke i de virksomheder, vi er i kontakt med. Vi er fuld gang, men der er lang vej endnu.”

Simple løsninger – store forandringer

For et par år siden var det ikke unormalt, at der gik en to-tre måneder mellem Hany el-Nabarawy tog turen fra AMEs hovedkvarter i Kairo til fabrikken i Badr City.

“Jeg var her ikke særlig meget, fordi jeg havde en del at lave på kontoret og fordi jeg ikke prioriterede det højt nok. Nu ved jeg, at det betyder noget, at arbejderne her kan se, at virksomhedens ledelse er til stede, lytter til dem og ikke blot sidder på et kontor og tager beslutninger på deres vegne,” siger Hany, som har været med til at indføre en månedlig fælles morgenmad, udflugter og aktiviteter for virksomhedens medarbejdere.

Ledelsen i AME har sørget for, at de ikke kan skære i budgettet til occupational health and safety. Virksomheden har nemlig besluttet at afsætte 30 procent af det fabrikken tjener på at sælge metal-og stålskrot til arbejdet med at skabe et sikkert og trygt arbejdsmiljø. Foto: Sara Mejlvang Møller

“Derudover har vi gjort meget for at optimere kommunikationen, fordi vi nu forstår, at det er dér, vi skal sætte ind først, hvis arbejdsmiljøet og kulturen skal forbedres,” siger han.

Derfor besluttede virksomheden at placere to bokse i fabrikken: Den ene til klager og den anden til at komme med forslag til forbedringer og forslag. Alle forslag eller klager skal besvares af AMEs ledelse indenfor en uge.

Nu ved jeg, at det betyder noget, at arbejderne her kan se, at virksomhedens ledelse er til stede, lytter til dem og ikke blot sidder på et kontor og tager beslutninger på deres vegne.”

Hany el-Nabarawy

“Det har gjort en kæmpe forskel, fordi det er folkene på gulvet, der ved, hvad der virker og ikke virker. Deres klager og forslag har både gjort arbejdspladsen sikrere og mere effektiv. Og så føler de sig hørt og respekteret,” siger han.

Hos AME har det vist sig, at den forbedrede dialog mellem ledelsen og folkene på gulvet ikke kun har styrket sikkerheden og stemningen i virksomheden, men også har været med til at forbedre og effektivisere produktionen.

Derudover er virksomheden begyndt at opmuntre i stedet for at straffe. Førhen blev en arbejder trukket i løn, hvis ikke man havde sit sikkerhedsudstyr på – nu er der pengepræmier at hente, hvis man sørger for at holde sig selv sikker.

“Langt det meste af det, vi har sat i værk, har krævet ingen eller ubetydelige udgifter for virksomheden. Og selvfølgelig koster det lidt at give arbejderne penge i stedet for at trække dem i løn, men det er ingenting i forhold til, hvad det koster os, hvis der sker noget med én af dem,” siger Hany.