Til Palæstina med Grundtvig i bagagen

Christian Balslev Olesen og Birgitte Balslev Olesen.
Christian Balslev Olesen og Birgitte Balslev Olesen

Ja, vi fatter ganske enkelt ikke, at troen kan være en del af menneskers hele liv og hverdag. Og dét på trods af, at vores egen revolution – opgøret med enevældet – skete efter en religiøs vækkelse. Det pointerer en af landets mest markante NGO-profiler, Christian Balslev-Olesen, der sammen med sin kone Birgitte er ny direktør for Det Danske Hus i Palæstina.

et er tid til at hive gode gamle Grundtvig op af mølposen og støve ham lidt af – tid til at kaste et blik på de begivenheder, der førte til opgøret med enevældet i Danmark.

For der er rigtig mange fællestræk mellem danskernes revolution i 1840’erne og Det Arabiske Forår. Det startede med en religiøs vækkelse – og hvis vi vil forstå de arabiske revolutioner rigtigt, så skal vi åbne vores øjne for netop den religiøse dimension. Det mener nødhjælpsveteranen Christian Balslev-Olesen, der sammen med sin kone Birgitte netop er tiltrådt som ny direktør for Det Danske Hus i Palæstina.

”Vi danskere er så skræmte over at se religion som religion, at det blokerer for en forståelse af, hvad der sker i den arabiske verden. Men hvis man ikke har historien, traditionen, kulturen og religionen med som en faktor, så får man ikke den rigtige fortælling om det, der sker,” slår han fast.

Forandringer kommer nedefra

Christian Balslev-Olesen er en garvet herre, når det kommer til nødhjælpsarbejde og opbygning af civilsamfund. Han var fra 1992-2002 generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp og har senere stået i spidsen for UNICEF i Somalia og Eritrea. Desuden har han været i Yemen op til Det Arabiske Forår og har for nylig været udsendt til Libyen for UNICEF. Grundtvig har været hans faste rejsekammerat, når han har begivet sig ud i verden for at lave humanitært arbejde, og han er også med på rejsen til Palæstina.

”Alt, hvad jeg har lært af mine mange år i denne her business er, at forandringer skal gro nedefra, hvis de skal være bæredygtige, og derfor er det vigtigt at holde fast i den grundtvigske tanke omkring folkeoplysning. Kigger vi på vores egen revolution – dengang i 1840’erne, hvor vi fik afskaffet enevældet, så bundede den dybest set i en ny selvbevidsthed hos bønderne. Gennem en religiøs vækkelse fik de en identitet og en selvtillid til at sige at ’nok er nok’, og de samlede sig uden om kongens og præstestandens kontrol.

Vi burde være langt bedre til at analysere og se, hvad det er, der har gjort, at folk i den arabiske verden har rejst sig. Det er jo ikke bare på grund af nogle forfærdelige diktatorer – det handler også om, at folket har oplevet en vækkelse og har fået en helt ny selvforståelse. CHRISTIAN BALSLEV-OLESEN, DIREKTØR, DET DANSKE HUS I PALÆSTINA

Grundlæggende skete der det, at der med de religiøse vækkelser blev skabt en personlig frihed – og det blev fundamentet for de forandringer, der skete i samfundet.”

Christian Balslev-Olesen har talt sig varm – og det gælder om at holde tungen lige i munden, mens han levende og engageret trækker spor fra Grundtvigs tid op til Det Arabiske Forår.

”Vi burde være langt bedre til at analysere og se, hvad det er, der har gjort, at folk i den arabiske verden har rejst sig. Det er jo ikke bare på grund af nogle forfærdelige diktatorer – det handler også om, at folket har oplevet en vækkelse og har fået en helt ny selvforståelse.

Vi er skræmte over, at folk definerer sig selv ud fra religionen. Men hvis vi træder et skridt tilbage, og prøver at sætte os ud over vores egen frygt, ja – så er der faktisk mange fællestræk mellem Det Arabiske Forår og vores egen revolution. Udviklingen mod folkestyre og demokrati begyndte som en religiøs frihedsbevægelse – og faktisk er det også det, der foregår lige nu i den arabiske verden.”

Christian Balslev-Olesen er uddannet teolog og det ser han som en stor fordel i arbejdet med den arabiske verden.

”I kraft af min baggrund som teolog har jeg fået nogle redskaber til at forstå religion som religion og ikke bare som en trussel eller som politik. Hvis vi for eksempel ikke forstår Det Muslimske Broderskabs sociale engagement som tro, men kun ser det som politik, så går vi fejl af dem som mennesker. Jeg mener selv, at jeg er rustet til at se nogle dimensioner, som let bliver overset,” siger han.

Har set alt med magthavernes briller

Christian Balslev-Olesen fortæller, at han dog heller ikke selv havde set Det Arabiske Forår komme.

”14 dage inden Det Arabiske Forår gik i gang, sad jeg i Yemen med de klogeste hoveder fra Verdensbanken og FN og skrev en rapport om landets aktuelle situation. Jeg var teamleder på rapporten – og vi havde ikke én eneste sætning, der sagde noget om, hvad der var på vej. Vi var fuldstændig afsporet fra den virkelighed, der skabte forandringerne,” fortæller han.

Han mener, at det skyldes, at vi har set alt med magthavernes briller. Lige som dem, har vi anset de arabiske befolkninger for at være apatiske. Vores fortælling om de arabiske befolkninger var magthavernes fortælling, som passede utrolig godt med vores egen dagsorden – nemlig kampen mod terror. Vi blev overraskede over det arabiske forår, fordi vi havde reduceret de arabiske befolkninger til at være ofre.

Vi har en tendens til at sætte ting i bokse, der gør, at vi ikke ser det, der reelt foregår. Vi læser politik ind i ALT, og det betyder, at vi også ser religion som politik. Men de arabiske revolutioner handler dybest set om folks identitet og selvværd. Folk i den arabiske verden har fået en respekt for, at de ER noget, slår han fast.

Vi har en tendens til at sætte ting i bokse, der gør, at vi ikke ser det,der reelt foregår. Vi læser politik ind i alt, og det betyder, at vi også ser religion som politik. Men de arabiske revolutioner handler dybest set om folks identitet og selvværd. Folk har fået respekt for, at de ER noget.
CHRISTIAN BALSLEV-OLESEN, DIREKTØR, DET DANSKE HUS I PALÆSTINA

Husk værdigheden

Værdigheden hos de arabiske befolkninger oplevede Christian Balslev-Olesen på nærmeste hold, da han blev sendt til Libyen for UNICEF i de måneder, hvor Gaddafi faldt.

”Jeg oplevede et ekstremt dynamisk samfund – ja, jeg kan ikke sammenligne det med noget andet. Libyerne kan selv og vil selv. Igen og igen sagde de til mig: Vi har ikke brug for jeres penge. Men vi vil meget gerne kobles op til de bedste organisationer og universiteter, især i den arabiske verden. Libyen er ikke et uland, der skal have hjælp – og libyerne vil bare væk fra korruptionen.”

Han har derfor et godt råd til de danske partnere, der er i gang med – eller planlægger -aktiviteter i Libyen.

”Det vil være rigtig godt at koble aktiviteterne op med de partnerskaber, der er i gang med partnere i den arabiske region, for libyerne er sultne efter at lære af nogle erfaringer fra en kontekst, der er tættere på dem. Libyen er ikke et nødhjælpsland, men de har brug for kvalitet i de ting der foregår,” siger han.

Nu går turen så til Palæstina, hvor et powerpar med et CV, der bugner af erfaringer fra verdens brændpunkter, sammen søger nye udfordringer. Håret er grånet, men visionerne er knivskarpe – Christian og Birgitte Balslev-Olesen er klar til at indtage Palæstina som nye direktører for Det Danske Hus.

”Vi har altid drømt om at arbejde sammen og vi kan nogle meget forskellige ting. Jeg kommer fra undervisningsverdenen og interesserer mig meget for kunst og kulturudveksling,” siger Birgitte Balslev-Olesen begejstret, mens hendes mand fortsætter:

”Jeg har været meget engageret i Mellemøsten i de seneste år og synes det er en appelsin i turbanen at få lov at være midt i det. Jeg synes, det er spændende at følge forandringerne fra første parket og være en del af det, der kommer til at tegne fremtiden,” siger Christian Balslev-Olesen og kigger eftertænksomt ud i luften.

”Netop fordi jeg har været så meget i Mellemøsten, vil jeg gerne være med til at påvirke den information, vi får som danskere. Vi er sovset ind i en forestilling om, at palæstinenserne er ofre, men der er så mange kreative kræfter og så meget modstand, der skaber kreativitet og det vil jeg gerne være med til at formidle,” slår han fast.

Højskole i Palæstina?

Grundideen bag Det Danske Hus i Palæstina er at bringe danskere og palæstinensere, der arbejder inden for samme felt, sammen. Kunstnere, sundhedspersonale, kokke, håndværkere osv. Men det nye direktørpar har også andre visioner, der igen trækker spor til Grundtvig:

Birgitte Balslev Olesen
Birgitte Balslev Olesen

”Vi drømmer om at skabe en krydsning mellem et forsamlingshus og en højskole. Vi vil gerne inddrage de kunstnere, der kommer forbi huset, og samtalen og dialogen skal være omdrejningspunktet,” fortæller Birgitte Balslev Olesen.

Humanitær hjælp og opbygning af civilsamfund har indtil nu været den røde tråd i Christian Balslev-Olesens karriere. Skifter han så spor nu, hvor han skal være direktør for Det Danske Hus – og måske højskoleforstander – i Palæstina?

”Der er et skift og jeg er på mange måder glad for, at det ikke er mad og vand der står øverst på dagsordenen. Men selvom værktøjskassen er en anden, så handler det dybest set om det samme – nemlig at facilitere en mobilisering af civilsamfundet og skabe forandringer nedefra.

Jeg er lykkelig for, at vores jobbeskrivelse ikke handler om den politiske p roces. Vi er der alene for at give inspiration og energi til det palæstinensiske civilsamfund gennem nogle stærke partnerskaber – og for at formidle det, der foregår på græsrodsplan i Palæstina. Desuden vil vi meget gerne være samlingspunkt for de mange danskere, der arbejder i Palæstina. Derfor har vi en opfordring til alle danske partnere: Brug huset!”

Birgitte Balslev-Olesen istemmer:
”Det skal brede sig som ringe i vandet – både i Palæstina og i Danmark. De mange små dråber skal blive et stort hav. I kunsten er vi alle lige – og det er en utrolig drivkraft.”

Det nye direktørpar kan kontaktes på:

DHIP – the Danish House in Palestine
Ramallah – Old City
mail: cbo@dhip.ps
pho: +970 2 298 8457
mob: +970 597 166 285
www.dhip.ps

Fakta: Det Danske Hus i Palæstina
Det Danske Hus i Palæstina (DHIP) er en politisk uafhængig selvejende institution oprettet i 2010 og beliggende i Ramallah. Huset har til formål at styrke den gensidige forståelse og respekt mellem danskerne og befolkningen i de besatte palæstinensiske områder. Drift og projekter finansieres dels af Udenrigsministeriet, dels af bidrag fra private fonde, virksomheder og interesseorganisationer. Senest har Grundfos været inde og give huset en økonomisk indsprøjtning.