Foto: Nidal Abu Arif
1 min.

Radio MENA: Mænd og maskulinitet i den arabiske kvindekamp

Kan de arabiske mænd blive kvindernes allierede i kampen for ligestilling? Og skal de overhovedet det? I denne udgave af Radio MENA ser vi nærmere på mænd og maskulinitet i den arabiske kvindekamp.

Er mændene venner eller fjender, når det handler om at fremme forholdene for kvinder i Mellemøsten og Nordafrika?

I denne udgave af Radio MENA kigger vi nærmere på mænd og maskulinitet i MENA-regionen. Hvordan kan både mænd og kvinder gavne øget ligestilling? Hvorfor er yngre arabiske mænd ikke mere progressive end de ældre generationer? Og hvordan “omvender” man en ung konservativ mand til at blive helhjertet feminist?

I studiet har vi besøg af Kristine Rømer fra Kvinderådet. I Kvinderådet arbejder de sammen med deres partnere i Marokko og Egypten for at engagere mænd i kampen for kvinders rettigheder. Blandt andet laver de kampagner direkte til fædre for at forebygge kvindelig omskæring.

Vi skal også høre fra Abdellatif (billedet), som er marokkaner, mand og glødende feminist.

Gæst: Kristine Rømer, projektleder i Kvinderådet

Vært: Sara Mejlvang Møller

Radio MENA er en podcast om Mellemøsten og Nordafrika udgivet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram. Hver måned inviterer vi en eller flere gæster i studiet for at se nærmere på den arabiske verden – især på de lande og emner, der er i fokus under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP).

Du finder podcasten til højre, hvis du kigger på din computer, eller nedenfor, hvis du kigger på din tablet eller telefon.

Du kan også finde udsendelsen på iTunes, hvor du kan dele, kommentere og abonnere.