0 min.

Radio MENA: De tunesiske spejdere arbejder for demokratiet

De tunesiske spejdere, Les Scout Tunisiens, tager deres rolle i det nye tunesiske demokrati alvorligt. Hør om deres samarbejde med KFUM-spejderne i seneste udgave af Radio MENA.

De tunesiske spejdere arbejder for at skabe jobs, få folk til stemmeboksen og få unge engageret i det nye demokrati. I denne udsendelse af Radio MENA har vi besøg af KFUM-spejderne, der gennem mange år har samarbejdet med det tunesiske spejderkorps. Og de to organisationer har meget at lære af hinanden.

Gæster: Jakob Kristoffersen & Carina Sloth

Vært: Sarah Borger

Desuden indgår dele af et interview med generalsekretær for Les Scout Tunisiens, Maher Trabelsi.

Samarbejdsprojektet mellem KFUM-spejderne og Les Scout Tunisiens hedder Future Leaders, og det er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram gennem DUF. Læs mere her.

 

Radio MENA er en podcast om Mellemøsten og Nordafrika udgivet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram. Hver måned inviterer vi gæster i studiet for at se nærmere på den arabiske verden – især på de lande og emner, der er i fokus under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP).

Du finder podcasten til venstre, hvis du kigger på din computer, eller nedenfor, hvis du kigger på din tablet eller telefon. Du kan også finde udsendelsen på Itunes, hvor du kan dele, kommentere og abonnere. LINK HER.