Efter Fredsprisen skal der leveres jobs til de tunesiske unge

Den høje ungdomsarbejdsløshed i Tunesien er udfordrende for landets udvikling og stabilitet. Tunesien henter inspiration i den danske arbejdsmarkedsmodel – dialog er nøglen.

Mahmoud Ben Romdhane, Tunesiens socialminister. Foto: Janne Louise Andersen

Nordisk Film i Valby inviterede indenfor på verdens ældste studier, da repræsentanter fra den Nobel-prisvindende tunesiske Dialogkvartet var i Danmark for at studere den danske arbejdsmarkedsmodel. Det fik Tunesiens socialminister til at overveje, at Tunesien kunne udvikle sin filmindustri endnu mere.

“Når det er lykkedes jer at skabe et velfærdssamfund, så skyldes det, at I har udviklet et arbejdsmarked baseret på dialog og 200 års kamp.” Mahmoud Ben Romdhane, Tunesiens socialminister 

”Vi kunne få tuneserne til at interessere sig for film igen og ansætte kreative unge. Hovedparten af biograferne lukkede for 20-30 år siden. Ben Alis styre lagde en dæmper på folks udfoldelseslyst og lukkede landet mod omverdenen. Men efter det autoritære styres ophør er der ingen censur længere,” siger Tunesiens socialminister Mahmoud Ben Romdhane.

Der er produceret flere tunesiske film efter revolutionen. Desuden er flere internationale spillefilm optaget i Tunesiens ørken f.eks. ’Den engelske patient’, ’Star Wars’ og ’Ben Hur’.

”Et arbejdsmarked baseret på dialog og 200 års kamp”

Rundvisningen på Nordisk Film handlede om at vise, hvad der gøres på en dansk arbejdsplads med mange unge og sæsonarbejde for at rekruttere og fastholde de unge. Det var også et eksempel på ”Flexicurity”, den fleksible arbejdsmarkedsmodel med et socialt sikkerhedsnet, som gør det muligt for en arbejdsgiver nemt kan hyre og fyre medarbejdere.

”Vi har allerede forsikringer for sygdom, pension og en lille arbejdsløshedsunderstøttelse på 90 euro pr måned i max et år. Men vi må give arbejderne, og især de mange unge, et signal om, at det ikke er en ulykke, hvis de mister deres arbejde, og at vi hjælper dem med at komme ind på arbejdsmarkedet igen,” siger Khelil Ghariani, bestyrelsesmedlem i arbejdsgiverorganisationen UTICA.

Besøget indgik i en studietur for Dansk Industris og Ulandssekretariatets tunesiske søsterorganisationer: arbejdsgiverorganisationen UTICA, arbejdstagerorganisationen UGTT samt det tunesiske socialministerium. Studieturen skulle inspirere dem til arbejdet med at reformere det tunesiske arbejdsmarked og beskæftigelsesindsatsen.

Høje sociale krav 

Delegationen udtrykte særlig begejstring for det danske a-kassesystem, tillidsforholdet og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter – og at parterne rent faktisk holder, hvad de lover.

”Vi er meget bevidste om, at når det er lykkedes jer at skabe et velfærdssamfund, så skyldes det, at I har udviklet et arbejdsmarked baseret på dialog og 200 års kamp”, sagde socialministeren, som selv er tidligere menneskerettigheds-aktivist.

Ifølge ham kom Tunesien ”rimeligt godt” igennem transitionen fra til demokrati p.g.a. tunesernes generelt høje uddannelsesniveau og et stærkt civilsamfund, hvor fagbevægelsen spiller en central rolle. Desuden lykkedes det at etablere det demokratiske samlingsparti Nida Tounes, der sammen med det islamistiske parti Ennahda kunne samle landet og skabe en repræsentativ forfatning.

Men overgangsprocessen har kostet dyrt, fordi revolutionen medførte høje sociale krav. Uro efter det arabiske oprør førte desuden til fald i væksten, ikke mindst i turistsektoren, der udgør 15 procent af landets BNP, fordi udenlandske turister og investeringer blev væk.

“Der er brug for en inklusiv og social vækst med en positiv indflydelse på miljøet, unge og samfundet.” Khelil Ghariani, bestyrelsesmedlem i arbejdsgiverorganisationen UTICA
3-20160405170956_IMG_8889

Samtidig trak den politiske proces ud, og det tog lang tid at få lavet Tunesiens ny forfatning, fordi alle grupper blev inddraget. De sidste fire år med fire forskellige regeringer i Tunesien har ikke kunnet leve op til de unges forventninger om udvikling og jobs, hvilket har skabt grobund for social uro og radikalisering.

Jobskabelse eller uro

Arbejdsløsheden i Tunesien er i dag på 15,5 procent – dvs. der er 650.000 arbejdsløse, heraf 240.000 højtuddannede unge. Ungdomsarbejdsløsheden er på ca. 30 procent og regionalt helt op mod 50 procent. Det er vanskeligt at finde jobs til så mange, da landets økonomi er i knæ.

Men i 2013 indgik regering, arbejdsgivere og fagbevægelse en social kontrakt, hvilket var første gang det lykkedes gennem en kontinuerlig dialog at opnå et fælles dokument for en vision omkring det tunesiske arbejdsmarked og samfund. I maj indgik parterne en lønaftale for halvanden millioner privatansatte.

”Vi arbejder på at afklare, hvilke investeringer der kan skabe udvikling og jobs,” siger Houdine Abassi, generalsekretær for fagbevægelsen Union Générale Tunisienne du Travail, UGTT. De har siden 2012 samarbejdet med Ulandssekretariatet under Det Arabiske Initiativ om at styrke organisationen i dens arbejde for reformer af arbejdsmarkedet.

Brug for inklusiv og social vækst

”Den offentlige sektor skal spille sin rolle, men den private sektor skal mere på banen for at oprette virksomheder og arbejdspladser. Det afgørende er, at der udvikles en solidarisk økonomi for alle, og samtidig at reducere antallet af arbejdere i den uformelle sektor,” siger fagforeningslederen.

Arbejdsgiverorganisationen UTICA (Union Tunisiènne de l’Industrie, du Commerce et de l’Artisanat) er enig i, at det haster med at gøre noget for de unge – især i syd og det centrale Tunesien. I byen Casserine har der for nyligt været massedemonstrationer, og veluddannede unge har sat ild til sig selv som i tiden før revolutionen. Der er arbejdsløshed alle steder i landet, selv i turistsektoren på kysten.

”Vi har demokratisk udvikling, men væksten er kun på én procent. Der er brug for en inklusiv og social vækst med en positiv indflydelse på miljøet, unge og samfundet,” siger Khelil Ghariani.

Det Arabiske Initiativ har støttet social dialog og jobskabelse i Tunesien gennem Ulandssekretariatets og Dansk Industris partnerskaber og samarbejde. Det har bl.a. omfattet støtte til udvikling af trepartsforhandlinger, organisationsudvikling og efteruddannelse. På billedet har arbejdsmarkedsparterne lige indgået en lønaftale for 1,5 mio privatansatte.

Aftale om lønstigninger 

Hjælp til iværksætteri

Ifølge den sociale kontrakt skal de unge hjælpes med at skabe netværk og små virksomheder. Desuden er målet at få flere unge til søge over i traditionelle erhverv som landbrug i stedet for at sigte mod højere uddannelser uden fremtidsmuligheder.

Dansk Industri har gennem Det Arabiske Initiativ siden 2010 støttet UTICA, der også er del af et DI-støttet netværk på tværs af 14 lande i MENA-regionen, med intern kapacitetsopbygning, arbejdet med trepartsforhandlinger samt oprettelsen af et erhvervsakademi

Her kan unge få efteruddannelse og hjælp til at oprette virksomheder. Regionale solidaritetsbanker kan give lån til de unge og kickstarte lokale investeringer.   

“Vi har faktisk reddet Tunesien via dialog, og det fik vi Nobels Fredspris for, så vi kan nemt finde løsninger også i fremtiden.” Houdine Abassi, generalsekretær for fagbevægelsen1-20160405170125_IMG_8881

Investeringer udebliver

Drømmen er en udvikling baseret på højtudviklet teknologi og innovative sektorer indenfor service, agro-landbrug, grøn økonomi og medicinsk turisme. Socialminister Mahmoud Ben Romdhane fortæller, at det skal gøres bl.a. ved at decentralisere regionerne med erhvervslivet som motor og forbinde dem med resten af landet via veje, jernbaner, vandingssystemer og telekommunikation samt skabe industrielle zoner, attraktive bycentre og lokale institutioner for at tiltrække læger, lærere osv.

”Men fordi Tunesien har været udsat for flere terrorangreb det sidste år, bliver vi nødt til at bruge mange ressourcer til sikkerhed og forsvar, der ellers skulle bruges til investeringer,” siger han.

Også de udenlandske investeringer udebliver. Terror har ikke bare ramt turismesektoren, men også brancher som kunsthåndværk, flyindustri og agro-landbrug. Socialministeren mener derfor, at det bliver svært at nå målet på 7 procent vækst uden investorernes tillid og solidaritet fra det internationale samfund.

Dialog-kultur vejen frem

”Det er en kæmpe udfordring. Fagbevægelsen har spillet en historisk rolle i mobiliseringen til de arabiske oprør og til landets genopbygning. Men vi arbejder sammen med arbejdsgiverforeningen, selvom der er konflikter og strejker. Vi har faktisk reddet Tunesien via dialog, og det fik vi Nobels Fredspris for, så vi kan nemt finde løsninger også i fremtiden,” siger Houdine Abassi smilende.

Med udsigten til generalstrejke sidste år, lykkedes det alligevel arbejdsmarkedets parter at nå aftaler om 15 procent lønstigninger i den offentlige sektor og 6 procent i den private sektor.
Så dialogen på arbejdsmarkedet fungerer.

”Vi var et autoritært samfund med en centraliseret stat. Vi har nu lært, hvad ytringsfrihed vil sige og lært at respektere andre, men også, at der er grænser for friheder, som netop er begrundet i respekten for de andre. Nu er der ro på arbejdsmarkedet, så det er lige tidspunktet at blive inspireret af jer,” siger Mahmoud Ben Romdhane med et smil.

Bagom historien – Nobel Fredspris og Dialogkvartetten:
[caption id="attachment_9081" align="aligncenter" width="510"]Kandidaturet til Nobels fredspris blev fejret ved en reception 30. april i UGTT's hovedkvarter. Foto: UGTT Kandidaturet til Nobels fredspris blev fejret ved en reception 30. april i UGTT’s hovedkvarter. Foto: UGTT[/caption]

I 2013 var demokratiprocessen i Tunesien efter landets revolution d. 14. januar, 2011 ved at bryde sammen. Ifølge Nobel-komiteen sikrede Tunesiens Nationale Dialogkvartet, en fredelig politisk proces på et tidspunkt, hvor landet var på randen af en borgerkrig.

Dialogkvartetten udgør fire organisationer: Fagbevægelsen Tunisian General Labour Union – UGTT, arbejdsgiverorganisationen UTICA Tunisie, menneskerettighedsorganisationen Tunisian League for the Defence of Human Rights – LTDH samt den nationale advokatforening Ordre National des Avocats de Tunisie.
Danmark har gennem Det Arabiske Initiativ støttet Dialogkvartettens arbejde på flere niveauer:

 

Læs artiklen ”Dialogen er nøglen og den kan løse alle udfordringer”