Solenergi giver tunesiske landmænd nyt håb

I den tunesiske by Dehiba skal solenergi bringe vand og nyt liv til landbrugssektoren.

Et dansk-støttet projekt forsøger at give livet tilbage til landbrugssektoren i den tunesiske grænseby Dehiba ved at give 11 lokale landmænd mulighed for at udvinde vand fra undergrunden ved brug af solenergi. Det er en ny tilgang, de ikke tidligere har anvendt, men den er billigere end de el- og diseldrevne generatorer, som ellers bliver brugt i området.

Said Ben Maoutuq er landmand i området, og han glæder sig over de nye muligheder, som projektet har skabt: ”Før havde vi problemer med at vande vores planter. Jeg brugte eldrevne motorer. Jeg har tre eller fire af dem, som er defekte. Dette betød, at jeg mistede ca. 1.000-2.000 dinar (2.500-5.000 kr.). Nu har vi fået solenergi, og vi er begyndt at udvinde vand og vande vores plantager”.

Elforsyningen i området er ikke tilstrækkelig, og flere områder i byen og de omkringliggende distrikter har ikke direkte adgang til el.

Dehiba har 4.000 indbyggere og lægger navn til en af de to grænseovergange mellem Tunesien og Libyen. Den geografiske placering dominerer levevilkårene for områdets indbyggere og deres tilværelse. Mange af dem ser trafikken mellem de to lande, som en god indtjeningsmulighed for dagen og vejen.

“Før havde vi problemer med at vande vores planter. Jeg brugte eldrevne motorer. Jeg har tre eller fire af dem, som er defekte. Dette betød, at jeg mistede ca. 1.000-2.000 dinar. Nu har vi fået solenergi, og vi er begyndt at udvinde vand og vande vores plantager.”

Said Ben Maoutuq
Landmand, Dehiba

Et forstudie til projektet viste, at der er tale om et område på 10.000 hektar, hvoraf kun 392 er forsynet med vand til trods for, at undergrunden indeholder mere end 25 mio. kubik m.

Neila Akrimi, direktør for CILG-VNGi, siger om ideen og tanken bag projektet: ’’Dette er et projekt, der samler alle de lokale aktører i området med det formål at skabe flere arbejdspladser i landbrugssektoren”.

Akrimi fremhæver projektets filosofi: ’’Vi har undersøgt, hvordan vi kan forbedre leveforholdene i dette område med udgangspunkt i de naturressourcer, som findes her. Vi vil bringe dem i spil sammen med indbyggernes interesser og kompetencer, så vi kan imødekomme det stigende antal arbejdsløse og forebygge, at de beskæftiges i den illegale, parallelle økonomi [ulovlig grænsehandel, red.]”.

Soldrevne brønde i Tunesien

Dehiba ligger ved grænsen til det krigshærgede Libyen, og afstanden til hovedstaden Tunis er 660 km. Byen ligger som en krone på toppen af Tataouine-regionen, som med sine 39.000 kvm er den største region i landet, men også den næstmindst befolkede med kun 150.000 indbyggere. Regionen udgør 23 % af landets areal.  I 2011 var byen centrum for kampe mellem Gaddafi-loyale militser og de libyske oprørere.

Arbejdsløsheden i regionen er 32 % ifølge de officielle tal, mens landsgennemsnittet er på 15,4 %; til sammenligning er landets laveste arbejdsløshed 6,6 % i den nordlige region Monastir. Tunisen er delt i 24 regioner.

Som en del af projektet har de lokale landmænd slået sig sammen i en forening, som varetager deres interesser og har til at opgave at koordinere samarbejdet med de lokale og regionale aktører.

Beliggenhed har en afgørende betydning for, hvordan et lokalt samfund indretter sig, og byen Dehiba er ikke en undtagelse. Grænseovergangen til Libyen og de knap 10 km til den libyske by Wazin har fristet flere af indbyggerne til at arbejde med illegal grænsehandel.

Det bekræfter landmanden Habib El-Falah: ”I en periode gik vi ikke i markerne. Tidlige var vi tiltrukket af den parallelle handel og vores unge var ikke interesseret i landbruget, men nu, takket være gud, er vi alle begejstrede, klare og fortrøstningsfulde og i samarbejde med de kommunale og regionale aktører vil det lykkes os at skabe en produktion i denne kommune”.

“I en periode gik vi ikke i markerne. Tidlige var vi tiltrukket af den parallelle handel, og vores unge var ikke interesseret i landbruget.”

Habib el-Falah
Landmand, Dehiba

El-Falah påpeger de unges manglende interesse for landbrugssektoren. En udfordring, som præger livet i den sydlige del af Tunesien, hvor de unge adskillige gange har forsøgt at råbe myndighederne op og få løst de store problemer med manglende beskæftigelse.

Dehiba har været epicenteret for store demonstrationer i den sydlige del af landet i starten af 2015.

Neila Akrimi fra CILG-VNGi mener, at projektet vil kunne spille en vigtig rolle i en udviklingen af byen og siger: ”Jorden er begyndt at udvikle sig fra en tør til en frugtbar jord, som de lokale kan få nytte af”.  Som en del af projektet har landmændene plantet 8.000 oliventræer.

Kommunen ser projektet som startskuddet  til en holdningsændring hos den lokale befolkning. Desuden håber kommunen, at projektet vil trække flere væk fra den illegale grænsehandel.

”Vi har valgt at være med i dette projekt dels for at hive flere folk ind i landbrugssektoren og dels i et forsøg på at ændre mentaliteten hos den lokale befolkning, ” siger Emad Al-Milan, som er formand for teknikudvalget i kommunen. Han håber, at projektet forankrer sig i byen, og at antallet af brønde vil blive udvidet som følge heraf.

Et nyt liv til byen

’’Dette projekt har givet landmændene håbet tilbage. Vi er begyndt at se, at flere grunde er blevet taget i brug. Der er kommet liv tilbage til sektoren. Vi håber, at projektet igangsætter en positiv udvikling i området, ” siger Mostafa Qouider, den lokale koordinator for projektet.

“Dette projekt har givet landmændene håbet tilbage. Vi er begyndt at se, at flere grunde er blevet taget i brug. Der er kommet liv tilbage til sektoren.”

Mostafa Qoider
Lokal koordinator i projektet

Habib Be-elahbib, fra det lokale landbrugsråd i byen er enig: ”Disse brønde har været forladt i mere end 20 år, da der var høje omkostninger i forbindelse med at udvinde vandet med benzindrevne motorer. Men nu er der igen liv i området. Dette har givet håb til flere landmænd. ”

I et indslag, som den nationale tv-station, el-Qana el-Wataniya, viste i forbindelse med indvielsen af projektet, toner den lokale landmand Said Ben Maouteq frem på skærmen: ”Det lokale klima hjælper os, og vi håber, at dette projekt bliver en succes, således at vi kan skabe vækst og begynde at producere. Jeg håber, at en større del af landmændene også vil deltage i projektet”, fortæller han med begejstring i sin stemme.