Startups giver Egyptens unge et håb

Flere og flere egyptiske unge starter i disse år deres egne virksomheder op, og de forsøger ikke blot at tjene penge og skabe jobs, men også at løse nogle af samfundets største udfordringer.

På undersiden af døren ind til Yomkens kontor er der fastgjort et stykke mørkt stof, som er rullet sammen i pølser på hver sin side af døren. Stoffet har en særlig evne til at tiltrække støvpartikler og kan derfor forhindre, at den luft, der siver ind under døren ude fra Kairos altid støvede gader, ikke tager et fint lag af ørkenen med sig ind. En utrolig simpel løsning på et problem, som alle i Egypten kender til, og som ofte gør rengøring til noget af en Sisyfos opgave. Men det er også en løsning, som nok aldrig var blevet til mere end en god ide, hvis det ikke var for Yomken.

Yomken betyder ‘muligt’ og har som mål at gøre rigtigt meget muligt, som førhen forblev på drømmestadiet. Det er en startup, der blev lanceret i 2014 af nogle unge entreprenører, som ville lave en forretning ud af at skabe nye muligheder for, at andre også kunne blive entreprenører.

”I Egypten har vi rigtig mange veluddannede unge, som har masser af ideer, men ikke ved, hvordan de skal få dem ført ud i livet, og samtidig har vi et marked med et enormt behov for nye løsninger. Vi forsøger at få de to til at mødes”, forklarer forretningsudvikler Ahmed Noor fra Yomken.

At starte en ny virksomhed i Egypten har i lang tid været forbeholdt dem, som havde de rigtige netværk og personlige ressourcer. Men den teknologiske udvikling åbner helt nye døre op for alle, der har mod på at blive entreprenører. Digitale forretninger kræver ikke den samme fysiske infrastruktur som ‘analoge’ forretninger, men derimod blot en rigtig god ide og evnen til at udnytte den nye teknologi.

Yomken har deres kontor på Greek Campus i det centrale Kairo. Det er Egyptens vigtigste ‘hub’ for dets stærkt voksende startup-miljø, og der er hele tiden nye entreprenører, som flytter ind i lokalerne, der tidligere blev brugt til undervisning af studerende på det Amerikanske Universitet.

Mange ser et stort potentiale for startups i Egypten, og en god indikator på dette er, at landets startups det seneste år er begyndt at tiltrække mange millioner af dollars i udenlandske investeringer og kapitalindskud. Nogle af disse penge bliver administreret af Flat6labs, Egyptens største accelerator for startups, og her forudser man, at Egypten inden for de næsten fem år vil kunne opleve et reelt boom i entreprenørskab.

”For udenlandske investorer er det lige nu, man skal komme til Egypten, hvis man vil have foden ind, mens det endnu er billigt. Om fem år vil værdien af startups være markant større.”

Willie ElAmien
Flat6Labs

”Mange af de vigtigste ingredienser for vækst er til stede nu. Der mangler blot det sidste. Men alle satser på, at det kommer meget snart”, siger Willie Elamien, direktør i Flat6Labs, som selvfølgelig også holder til på Greek Campus.

”For udenlandske investorer er det lige nu, man skal komme til Egypten, hvis man vil have foden ind, mens det endnu er billigt. Om fem år vil værdien af startups være markant større”, siger han.

En organisk fortsættelse af revolutionen

Greek Campus ligger lige rundt om hjørnet fra den nu så berømte Tahrir-plads, og dette er ikke bare en tilfældighed. Man kan nemlig ikke komme uden om revolutionens betydning, når man taler om entreprenørskab i Egypten. Mange af de værdier, som var centrale for oprøret, er også dem, som binder folk sammen i det økosystem for startups, der har vokset sig større og større for hvert år, der er gået siden de historiske dage i vinteren 2011.

Revolutionen var ikke blot et politisk oprør. Det handlede også om at genvinde troen på, at der kunne skabes forandring og fornyelse efter årtiers stilstand, hvor det også i erhvervslivet var vanskeligt for unge at slå igennem. Derfor er meget af den initiativlyst, som prægede revolutionen, blevet kanaliseret ind i startups. For med den teknologiske udvikling er det muligt for en ambitiøs person med de rette egenskaber at gå helt uden om de gamle strukturer og skabe en ny forretning på meget kort tid.

”Startup-miljøet er en organisk fortsættelse af revolutionen, og den ville have vokset frem uanset, hvad der var blevet resultatet af det politiske oprør”, siger Abdelhameed Sharara, som er direktør for RiseUp, en af Mellemøstens største, årlige events for startups og entreprenører, som foregår på Greek Campus.

”Der er så mange unge, som hungrer efter at skabe forandring, og inden for startups er der plads til forandring, og der er ressourcer, og der er et marked. Derfor er der sådan et stort potentiale i det”, forklarer han.

Hvordan en ny struktur kan se ud, kan man få et indblik i på Yomkens platform. Det er en slags idebørs, der bygger på princippet om ‘crowdsolving’, altså at man satser på, at ‘crowden’ – den næsten uendeligt store pulje af mennesker og viden som findes online – kan komme med nye løsninger på tidens udfordringer.

Yomken.com er der eksempelvis en bonde, der mangler ideer til, hvad han kan gøre med alle de planterester, der ligger tilbage på markerne, når han har høstet sine sukkerrør. Og der er den unge mand, som har opfundet en løsning på det evindelige støvproblem i egyptiske hjem og nu gerne vil have sat den i produktion.

Før i tiden ville bonden ikke have vidst, hvordan han skulle finde manden med den rette løsning på hans problem. Og den unge opfinder ville have haft svært ved at finde den producent, der var villig til at satse på hans ide. På Yomkens platform kan egyptere mødes og skabe muligheder for nye produkter.

»Innovation handler ikke kun om at skabe tech-virksomheder, der kan blive kendt over hele verden. Det handler også om at skabe en masse mindre virksomheder, som løser en masse forskellige udfordringer, og dermed kan være i stand til at udvikle hele samfundet«, siger Ahmed Noor, Yomkens forretningsudvikler.

Sandbold-effekt

50 procent af Egyptens befolkning er under 25 år, og hvert år er der 1,5 millioner unge egyptere, som færdiggør en universitetsuddannelse. En stor del af dem bliver ingeniører, og mange lærer enten på studiet eller på egen hånd at kode og programmere. Det giver Egypten en overflod af tech-udviklere, som til og med er billige i drift, hvis man sammenligner med mange andre nationer verden over. I den digitale tidsalder kan det vise sig at blive Egyptens vigtigste råmateriale og skabe markant økonomisk vækst gennem innovation.

En anden ressource, som Egypten har rigeligt af, er problemer. ‘Nødvendigheden er alle opfindelsers moder’ er der et gammelt latinsk ordsprog, der lyder, og i Egypten er der masser af ting, som det er bydende nødvendigt for samfundet at finde løsninger på.

”Jeg tror aldrig, vi løber tør for problemer i Egypten”, siger Ayman Ismail med et skælmsk smil på læben.

Han er professor på det Amerikanske Universitet i Kairo og direktør for universitetets egen accelerator for startups, AUC Venture Lab. Når han taler om problemer, mener han eksempelvis mangelfuld infrastruktur, dårlig organisering, ringe service og gumpetungt bureaukrati.

”Folk her i landet møder masser af udfordringer i hverdagen, og de har ikke noget andet valg end selv at forsøge at finde en vej uden om dem, hvis de vil opnå noget. Det giver os egyptere stærke evner ud i problemløsning og i at tænke ud af boksen. Vi elsker at fifle med ting og finde måder, hvorpå tingene kan fungere lidt bedre. Det er denne mentalitet, jeg også ser hos mange startups i Egypten”, siger Ayman Ismail.

Professoren er også hovedforfatter på den årlige GEM-rapport for Egypten. GEM er en global undersøgelse af entreprenørskab, der både måler på den reelle vækst, som entreprenører skaber for samfundet, og på andre faktorer, der bidrager til et entreprenant klima – såsom hvor velanset det er i blandt befolkningerne at gå egne veje og opbygge nye forretninger fra bunden. Rapporten anses som den mest autoritative indikator på entreprenørskab.

”Rapporten viser med al tydelighed, at egyptere ser op til entreprenører og vil gerne selv være det.”

Ayman Ismael
Professor, AUC

Samlet set ligger Egypten i midterfeltet i GEM-rapporten. Entreprenører bidrager endnu ikke til en særlig stor del af landets økonomi, og der er masser af bump på vejen for en egypter, der ønsker at starte sin egen virksomhed. Men set i forhold til mange andre lande verden over, har egypterne alligevel en markant positiv indstilling til entreprenørskab.

”Rapporten viser med al tydelighed, at egyptere ser op til entreprenører og vil gerne selv være det. Men de fleste fører bare ikke deres intention ud i livet. De har interessen og forhåbningen. Men der er for få, som rent faktisk kaster sig ud i det”, siger Ayman Ismail.

Den seneste GEM-rapport beskriver dog tilstanden i 2015 – et år hvor Egypten endnu var meget præget af politisk uro og usikkerhed. I den nye rapport for 2016, som professoren for tiden arbejder på at færdiggøre, vil man kunne se en betydelig ændring.

”Hvad vi ser nu er, at langt flere er villige til at tage springet. Jeg tror det skyldes, at det går bedre for landets økonomi generelt. Når der er usikkerhed, påvirker det også befolkningens tro på dem selv og folks villighed til at løbe risiko”, siger Ayman Ismail.

 

I november 2016 lod den egyptiske regering landets valuta flyde frit i forhold til dollaren efter i årevis at have fastholdt den på et niveau, der langt fra svarede til landets reelle økonomiske tilstand. Det har ført til en kraftig devaluering af det egyptiske pund. 100 pund svarer i dag kun til 36 danske kroner, hvor det i oktober sidste år var 80 kroner værd. For egypterne betyder det, at importerede varer er blevet næsten dobbelt så dyre, og at inflationen generelt stiger kraftigt. Men det betyder også, at det er blevet langt billigere for udlandet at investere i Egypten og nemmere for egyptiske forretningsdrivende at eksportere deres varer til gode priser.

Antallet af nye startups er derfor vokset markant det seneste år. Hvor AUC Venture Lab i dets første runde i 2013 fik 80 ansøgninger fra nye startups, har de i den seneste runde modtaget 400. Flere egyptere er villige til at tage chancen, og samtidig kommer der flere udenlandske investorer til landet. Derfor tyder en del på, at der kan være en høj vækst i entreprenørskab på vej.

”Vi kan være på vej til at mærke en snebold-effekt, selv om vi ingen sne har i Egypten. Vi kan kalde det en sandbold-effekt i stedet”, siger Ayman Ismail.

Hypen holdes gang i med dansk støtte

En sådan fremgang er dog kun mulig, hvis de unge, iderige egyptere kan finde den nødvendige støtte til at føre deres ambitioner ud i livet. Startups er verden over afhængige af, at der findes et velfungerende økosystem, som de kan indgå i, for der er rigtig meget, der kan gå galt, når man forsøger at etablere en ny tech-virksomhed på kort tid.

Med en hub som Greek Campus, adskillige acceleratorer og årlige events såsom RiseUp er der allerede ved at være skabt et godt økosystem i Kairo, og det skyldes blandt andet den støtte, som visionære egyptiske entreprenører har fået fra Danmark. Under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram har Udenrigsministeriet og Dansk Industri siden 2014 forsøgt at booste startups i flere mellemøstlige lande og i særdeleshed i Egypten. Det er sket gennem at støtte de vigtigste aktører i økosystemet og ved at supplere med yderligere workshops, hvor succesfulde entreprenører fra rundt om i verden har undervist egyptere med en ide til en startup og fungeret som mentorer for dem i den vanskelige proces, det er at gå fra ide til udførelse.

”Da vi kom til, var der ikke meget at bygge på, men siden da er det gået meget stærkt med udviklingen af et økosystem i Egypten.”

Jakob Kistorp
Venture Scout

Undervisningsprogrammet kaldes Startup MENA og er blevet afholdt af Venture Scout, et fællesskab af serie-entreprenører, tidligere direktører og ekspertundervisere, som også står bag Startupbootcamp, Europas største accelerator.

”Da vi kom til, var der ikke meget at bygge på, men siden da er det gået meget stærkt med udviklingen af et økosystem i Egypten. Det er jeg meget stolt over, at vi har spillet en rolle i”, siger Jakob Kistorp, en af de to danske entreprenører, som er grundlæggerne af Venture Scout.

Hovedformålet med den danske støtte er at bidrage til at skabe jobs til unge egyptere. Efter tre år har Startup MENA afholdt 51 events med deltagelse af 820 entreprenører og 160 mentorer. 90 jobs er blevet skabt alene af de startups, som efter programmet har fået omsat deres ideer til en fungerende virksomhed. Men det vigtigste udbytte har været at bidrage til udviklingen af det økosystem, som skal bære startups frem i de kommende år.

”Der er lige nu i Egypten en hype omkring det at blive entreprenør, og det er vigtig at holde gang i den. Mange startups går helt naturligt ned undervejs, og derfor skal der etableres rigtig mange startups, før der for alvor sker en udvikling. Det, der er brug for i Egypten, er, at vi ser nogle meget klare succeshistorier med startups, der etablerer sig internationalt, for det vil helt sikkert bidrage til, at de unge entreprenører får nogle at se op til, og at der samtidig kommer større interesse fra udenlandske investorer”, siger Jakob Kistorp.

Også den egyptiske regering har det seneste års tid øget dets fokus på startups markant. Den har lanceret en ny fond for venture kapital og er i tæt dialog med de vigtigste aktører i økosystemet for at finde ud af, hvordan den kan gøre det nemmere for entreprenører at starte en ny virksomhed. Som det er i dag, er landets tunge bureaukrati fortsat en af de største forhindringer på en ung entreprenørs vej, men også her er der sket forbedringer. På Verdensbankens rangliste er Egypten det seneste år hoppet fra plads nr. 70 til plads nr. 39 ud af 190 lande, når det gælder, hvor nemt det er at starte en ny forretning.

 

Brillesæt til døve og online undervisningsmaterialer

Der er potentielt mange penge at tjente på startups, men i det egyptiske økosystem bliver der regnet i mere end blot dollars.

”Vi har en meget stærk opfattelse af, at der også er et større formål med startups. Vi har en fælles fornemmelse af, at vi er til for at hjælpe vores samfund, samtidig med at vi selv tjener penge på det”, siger Abdelhameed Sharara, grundlæggeren af RiseUp eventet og en af de helt centrale figurer i udviklingen af det egyptiske økosystem for startups.

Revolutionen har med dens stærke budskaber om social retfærdighed sat sit præg på de unge programmører og forretningsmænd. De er særligt optaget af at finde måder, hvorpå teknologien kan løse samfundsmæssige problemer eller gøre livet lidt lettere for de svageste i samfundet.

En af de seneste successer i Egypten er app’en Mumm, der gør det muligt at bestille mad fra hjemmegående kvinders egne køkkener. En anden app gør det muligt for borgerne at indrapportere affaldsbunker, sådan at gaderne kan blive rene samtidig med at renovationsfirmaerne bliver mere effektive. Og så er der Nefham, en portal for online undervisningsmaterialer, som kan blive uvurderlig for mange fattige, da niveauet i de offentlige skoler er utroligt lavt.

Af andre eksempler kan nævnes Vound, et brillesæt til døve som ved hjælp af ’augmented reality’ forvandler lyde til tegn, blink og tekst, så den døve kan se lydende omkring ham, og KarmSolar, der forsøger at gøre solenergi tilgængeligt for marginaliserede samfundsgrupper.

”Teknologi kan skabe løsninger, som er til gavn for hele samfundet, og gøre andre folk i stand til at selv at forbedre deres liv.  Mumm er ikke bare en god forretning, men giver en masse kvinder nye muligheder i livet, som de ikke havde førhen”, siger professor Ayman Ismail.