De unge, entreprenante arabere

I slutningen af januar satte en stor konference fokus på MENA-regionens udfordringer med arbejdsløshed, inflation og økonomisk ustabilitet. Ifølge seniorforsker Michelle Dunne fra Carnegie Endowment for International Peace er der dog grund til optimisme – ikke mindst på grund af programmer, der støtter iværksætteri i lande som Egypten, Marokko og Tunesien.

I 2011 rullede Det Arabiske Forår over MENA-regionen, hvor landenes befolkninger krævede forandringer, rettigheder og politiske reformer. Men i dag – syv år efter oprøret – kan det udefra se ud, som situationen i lande som Egypten, Marokko, Tunesien og Jordan er status quo med høj arbejdsløshed, økonomisk ustabilitet og interne konflikter.
Den nuværende krise i MENA-regionen var emnet for en stor konference, som DIIS og Udenrigsministeriet afholdt sidst i januar med internationale forskere med speciale i økonomi, international og regional politik og lokale konflikter i Mellemøsten.

En af dem var ph.d. og seniorforsker Michelle Dunne fra tænketanken Carnegie Endowment for International Peace, der er medforfatter til rapporten ‘Arab Fractures’, der udkom i efteråret og beskriver nogle af de lokale faktorer, der spiller ind i forhold til krisen i MENA-landene.
“Oprøret i 2011 viste, at befolkningerne ville have forandringer i samfundet. Jeg ved ikke, om Vesten havde forventet, at tingene ville ændre sig henover natten. Men det er naivt at tro, at oprøret ville skabe økonomiske reformer og samfundsforandringer med det samme – den slags tager ofte mange år. Historisk set ved vi, at revolutioner altid medfører økonomisk ustabilitet,” siger Michelle Dunne og nævner den store inflation og de faldende oliepriser som eksempel.

“Naturressourcerne som olie og naturgas er ikke så værdifulde, som de har været tidligere. Samtidig har MENA-landene ikke formået at skabe ny vækst.”

Michelle Dunne
Carnegie Endowment for International Peace

“Ressourcerne er begrænset til eliten, fordi det er private virksomheder, der sidder på størstedelen af f.eks. oliepengene. Desuden er der ikke skabt tilstrækkelig økonomisk vækst til at skabe nye jobs, så arbejdsløsheden er høj i de fleste lande. Det medfører en del migration – det man kalder brain drain, hvor dem, der er højtuddannede og har muligheder for at flytte, bosætter sig i andre lande, hvor der er bedre muligheder.”

Høj ungdomsarbejdsløshed
En anden udfordring i regionen er befolkningstilvæksten, som på verdensplan kun overgås af Sydafrika. For eksempel vokser befolkningen i Egypten med en million hvert halve år. Og en stor del af befolkningen er unge mellem 15-24 år, som bliver uddannet til tårnhøj arbejdsløshed.

Apps skal hjælpe de unge tunesere med at finde arbejde.

“Der er mange unge, der står uden for arbejdsmarkedet. Men de udgør også et potentiale. For det er den alder, forskere kalder the fighting age – fordi det ofte er forbundet med politisk arbejde, løsrivelse fra hjemmet osv. De kan være med til at få gennemført ændringer i samfundet, fordi de er mere vant til ustabilitet. Jo ældre man bliver, jo mindre villig er man generelt til at engagere sig politisk og kæmpe for at ændre samfundet – og det hænger sammen med, at man er mere afhængig af en stabil hverdag, når man stifter familie. Mange af dem, der var børn under Det Arabiske Forår, er jo teenagere nu – og de kan se, at der ikke kom de økonomiske forandringer, som man havde håbet.”

“Der er mange unge, der står uden for arbejdsmarkedet. Men de udgør også et potentiale. For det er den alder, forskere kalder the fighting age – fordi det ofte er forbundet med politisk arbejde, løsrivelse fra hjemmet osv. De kan være med til at få gennemført ændringer i samfundet, fordi de er mere vant til ustabilitet.”

Michelle Dunne
Carnegie Endowment for International Peace

Også Stephen Grand fra Atlantic Council understregede i sit oplæg, at de unge er en del af løsningen på krisen i MENA-regionen.
“Den yngre generation er bedre uddannede, mere internationalt orienterede og mere entreprenante end deres forældre. Og den generation har stor magt, dels fordi de udgør størstedelen af vælgerskaren, men også fordi de deler oplysninger via sociale medier, som vi så under Det Arabiske Oprør. De orienterer sig mod resten af verden og ikke kun Mellemøsten.”

“Den yngre generation er bedre uddannede, mere internationalt orienterede og mere entreprenante end deres forældre.”

Stephen Grand
Atlantic Council

Michelle Dunne mener også, at der er god grund til forhåbning.

“Oprøret i 2011 var en en bølge af forandring, og jeg tror, at der kommer flere bølger. For nu har befolkningerne set, hvilken magt de reelt har – og hvad de kan udrette, når de står sammen.”

Fokus på entreprenørskab
Hvert år laver Verdensbanken deres Doing Business-index, der efter en ranking viser, hvilke lande, det er nemmest at starte forretning i. I 2017 lå Danmark på tredjepladsen, kun overgået af Singapore og New Zealand. Marokko lå derimod på en 69. plads, mens Tunesien er nummer 88, og Jordan 103.

Men selv om vilkårene for iværksætteri er udfordrende i MENA-landene, kan startups og unge iværksættere være et skridt på vejen mod vækst og nye arbejdspladser. Og der er flere initiativer i gang i flere af MENA-landene, forklarer Martin Østergaard, der er seniorrådgiver hos Oxfam IBIS med speciale i iværksætterprojekter.

Oxfam Ibis støtter mange former for iværksætteri særligt for de unge i regionen.

“Der er startup-miljøer i både Marokko, Tunesien og Egypten. Det er noget, der er blomstret op efter Det Arabiske Forår. F.eks. er organisationen COGITE i det sydlige Tunesien en slags startupcenter for nye iværksættere og sociale entreprenører og i Kairo har de startet RiseUp Summit, der er en slags messe for iværksættere.”

“Den rådgivning, som unge iværksættere har brug for i MENA, er jo den samme, som efterspørges af iværksættere i Vesten, så vores programmer fokuserer på coaching i forretningsudvikling, ledelse, markedsføring, finansiering og investering.”

Martin Østergaard
Seniorrådgiver i Oxfam Ibis

Oxfam IBIS er med til at starte et nyt iværksætterprogram op i MENA-regionen, der skal få den unge generation i arbejde og skabe 9.500 jobs i Jordan, Marokko, Egypten og Tunesien.
“En af udfordringerne er, at mange bliver uddannet inden for brancher, hvor der ikke mangler arbejdskraft. Derfor er mange af vores programmer skabt i samarbejde med lokale virksomheder og har fokus på praktiske fagligheder, som gør, at man kan komme i arbejde. Den rådgivning, som unge iværksættere har brug for i MENA, er jo den samme, som efterspørges af iværksættere i Vesten, så vores programmer fokuserer på coaching i forretningsudvikling, ledelse, markedsføring, finansiering og investering,” siger Martin Østergaard.

Ingen kredit i banken
På grund af de økonomiske udfordringer med inflation og faldende oliepriser, kan det dog være svært for nye startups at få finansieret deres projekter.
“Man kan ikke få lån og kredit på samme måde som i Vesten, fordi bankerne ikke er vant til at arbejde med mindre virksomheder. Alligevel er startup-miljøerne ret optimistiske – for der er en del hype omkring entreprenørskab lige nu. Men det er jo langtfra alle, der får succes med startups. Derfor vil vi gerne have lavet en større undersøgelse af de startup-projekter, der har været i regionen. Det kræver nogle succeshistorier, så man kan se, at det kan lade sig gøre at leve af at være iværksætter,” siger Martin Østergaard, der nævner microfinansieringsfirmaet ENDA i Tunesien og iværksætterkonferencen RiseUp Summit i Egypten som nogle af de største successer i regionen.

“Når regeringerne i f.eks. Tunesien og Marokko gerne vil samarbejde med udenlandske NGO’er, så skal vi gøre det. Hvis den økonomiske udvikling skal vendes, så kræver det finansiering og investering fra både de lokale regeringer, men også fra internationale virksomheder.”

Michelle Dunne
Carnegie Endowment for International Peace

Spørger man Michelle Dunne, kan Oxfam-IBIS’ iværksætterprogrammer være med til at kickstarte økonomisk vækst. Men hun understreger, at det også kræver, at udenlandske virksomheder er villige til at investere i lokale projekter.

“Når regeringerne i f.eks. Tunesien og Marokko gerne vil samarbejde med udenlandske NGO’er, så skal vi gøre det. Hvis den økonomiske udvikling skal vendes, så kræver det finansiering og investering fra både de lokale regeringer, men også fra internationale virksomheder. Det er det første skridt på vejen, hvis man skal vende udviklingen. Det er selvfølgelig op til befolkningerne i hvilken retning landene skal udvikle sig, men vi kan hjælpe med økonomisk støtte til iværksætterprogrammer og investeringer. Folk i MENA vil jo gerne det samme som os i Vesten – nemlig at have et job, hvor de tjener nok til at kunne forsørge deres familie.”